tirsdag, august 16, 2005

.. bedre sent end aldrig

Dagen idag startede lidt senere end normalt. Christian kom og hentede mig i Hinnerup så jeg kunne få min pc med. Derefter gik turen til Viby så jeg kunne få min skærm med. Vel ankommen til Udviklingsparken gik det første af dagen med at slutte udstyr til og opsætte netværksindstillinger. Med et fungerende system skulle der checkes mail og derefter oprettes en dagbog for opholdet. Det blev til denne blog!

Dagen blev også brugt på at finde ud af om Get2Grips nuværende B-One løsning kunne anvendes med de ønsker der var til det kommende site. Det kunne det. Det sidste af dagen blev brugt på at sætte mig ind i PHPMyAdmin og genopfriske PHP-koder og SQL - vel tiltrængt.