onsdag, august 31, 2005

Mambo ... det var det for den her omgang

Mambo-nødden må nu betragtes som knækket. I dag har jeg arbejdet lidt med opsætning af skitser i PhotoShop. Der var problemer med at IE (+ Avant Browser) ikke kunne vise transperancy i PNG-filer så vi bliver nok nød til at vælge GIF-formatet. Derfor er udviklingen af designet sat lidt i bero til vi har bestemt os for en farvepalette for sitet. Tiden til vi har det skal så bruges til at udvikle en video-afspiller i Flash.

tirsdag, august 30, 2005

Mambo ... nu også med lidt PHP

Dagen er gået med at arbejde videre med PhotoShop skitsen og med at få noget funktionalitet kodet ind i templaten med PHP.

Der er mange muligheder med Mambo modulerne og PHP så der er nok at se til.

Det er lykkes at få et meget simpelt og hjemmebygget template til nogenlunde at fungere.

mandag, august 29, 2005

lidt videre med Mambo

I dag er blevet brugt til at finde og læse tutorials om hvordan man bygger Mambo templates "from scratch". Der har også været tid til at starte op på en skitse til en template i PhotoShop.

Det begynder at gå fremad med forståelsen af Mambo´s indretning og betjening.

fredag, august 26, 2005

endnu mere Mambo

Dagen er gået med mere research omkring Mambo.

Jeg har søgt på hvordan man laver templates fra bunden man har ikke fundet det helt store endnu.

Søgningen fortsætter...

torsdag, august 25, 2005

en dag på skolen

Torsdagene skal vi bruge på skolen. Dagen startede hyggeligt ud med rundstykker og kaffe/the. Klassen fik en snak om hvad vi gik og rodede med der hvor vi var udstationeret. Senere gik vi så ud i specialiseringsgrupperne. Jan og mig var blevet stillet den opgave at analyse et computerspil. Jeg fremlagde hvad jeg kunne om Counter Strike - Condition Zero og så var det middag. Jan fortalte om Hitman efter pausen og derefter udleverede Bror nogle kopier omkring film/video.

onsdag, august 24, 2005

... og mere Mambo ...

Dagen er gået med at grave mig endnu dybere ned i hvordan Mambo virker og kan sættes op.

Vi har også kigget lidt på om IGES-formatet kan importeres i 3DS Max. Det kan lade sig gøre men Max bliver lidt tung at arbejde med.

tirsdag, august 23, 2005

Mambo, Mambo, Mambo...

Christian er til møde i Viborg/Silkeborg i dag. Jeg har dog de andre rødder fra klassen på kontoret så det går nok ;)

Dagen er gået med at sætte mig ind i hvordan Mambo virker, kan sættes op, customizes osv. Det begynder så småt at dæmre men det ser ud til det er et noget omfattende system - jeg arbejder dog pt. i administrator mode og det er sikkert grunden til at det er så omfattende. Der er sikkert meget mindre at sætte sig ind i for en dagligdagsbruger.

Efter arbejdstid har jeg tænkt mig at spille lidt Counter Strike og anmelde det fordi vi fik som opgave at anmelde et spil i vores specialiseringsforløb og den opgave skal fremlægges på torsdag.

B-One og Mambo

I dag har jeg surfet rundt på nettet for at se om Mambo kan køre på Get2Grip´s webhotel (B-One). Der var nogle der havde haft problemer kunne jeg se på div. fora men prøvede alligevel at installere Mambo - det forløb praktisk talt problemfrit. Tilbage er der så "bare lige" at sætte sig ind i:

1) Hvordan det virker.
2) Opsætningen af det.
3) Customizingen af det - former, farver, templates etc.

... men det må de følgende dage kunne gøre noget ved - i hvertfald de to første punkter ;)

Dagen idag er også blevet brugt til at lære lidt mere om hvordan man kan streame video i Flash - det ser ud til at være muligt at lave en Flash applikation så vi får funktionalitet som f.eks. DigiCast og kidzonline.org - hvilket også var hvad vi gik efter. Og det er altså:

a) Navigérbar video - klik frem mellem hovedpunkterne.
b) Animation i tekst eller illustration af hovedpunkter løbende parallelt med videoen.
c) Gerne et ønske om at kunne sætte valgfrie videoklips ind - en slags CMS styring af videoindhold - er pt. tom for idéer om hvordan det kan laves.

fredag, august 19, 2005

Morgenmad og koncept udvikling

Idag gav Udviklingsparken morgenmad (det gør de en gang om måneden for at give de forskellige firmaer chancen for at mødes uofficielt) og vi 4 fra kontoret var selvfølgelig med. D3MF fik en chance for at præsentere sig og hvad de kan og jeg fik også lige lov til at give en bemærkning om hvorfor jeg var der.

Dagen blev brugt på at analysere gode/dårlige sider af de videoklips der ligger hos Itools.dk - kan man lære af andres fejl er man jo fri for selv at lave dem. Dem gav jeg en præsentation af for Christian.

Vi fik også en snak omkring drejebogen - indholdet i den skal ligne en arbejdsdag mere i stedet for kun at have fokus på værktøjet.

En snak omkring at en CMS løsning var nødvendig fik vi også. Den begrænsede tid gør det nødvendigt at skulle finde et open source CMS. D3MF gav et par forslag med Fundanemt og Mambo.

torsdag, august 18, 2005

Første møde ang. specialiseringen/HOP

I dag samledes det meste af klassen (og en enkelt ny ??) for lige at få en briefing ang. specialiseringen og HOP. Lærerne gav et rundstykke og en kop the/kaffe og jeg kunne heldigvis holde det i mavsen trods store tvivl pga. influenzaen. Efter mødet gik vi ud i grupper hørende til de forskellige specialiseringsforløb. Jan og mig fik Bror som vejleder til New Media. Vi brugte dagen på at gennemgå nogle teorier om hvad multimedie/newmedia er. Det ser ud til at det bliver et spændende forløb. Efter skolen gik vi over i Udviklingsparken. Jeg skulle lige snakke lidt med Christian og Jan skulle ordne nogle ting.

I morgen tidlig er der fælles morgenmad i Udviklingsparken - det har vi meldt os til - det bliver spændende at se hvad det er for noget.

onsdag, august 17, 2005

influenza ;(

Øv ... så gik den rå stemme og den ru hals altså hen og blev til en influenza. Ja ja det var jo nok hvad man kunne forvente efter Skanderborg Festivalen - så jeg har altså ikke været på kontoret idag - kun ligget og svedt i sengen og været slap og ynkelig.

tirsdag, august 16, 2005

.. bedre sent end aldrig

Dagen idag startede lidt senere end normalt. Christian kom og hentede mig i Hinnerup så jeg kunne få min pc med. Derefter gik turen til Viby så jeg kunne få min skærm med. Vel ankommen til Udviklingsparken gik det første af dagen med at slutte udstyr til og opsætte netværksindstillinger. Med et fungerende system skulle der checkes mail og derefter oprettes en dagbog for opholdet. Det blev til denne blog!

Dagen blev også brugt på at finde ud af om Get2Grips nuværende B-One løsning kunne anvendes med de ønsker der var til det kommende site. Det kunne det. Det sidste af dagen blev brugt på at sætte mig ind i PHPMyAdmin og genopfriske PHP-koder og SQL - vel tiltrængt.

mandag, august 15, 2005

Første dag i praktikophold


Dagen idag blev brugt på at ærgre mig over at skolen ikke stillede en pc til rådighed under opholdet. Tiden blev også brugt på at snakke med Christian om sitets forventede formål. Vi snakkede også om hvilket indhold det vil være hensigtsmæssigt at have på sitet. Derefter strukturedede jeg indholdet og vi fik en snak om det var godt nok. Vi fik også en snak om hvilke medietyper der skulle placeres hvor på sitet og hvorfor. Grundstrukturen for indholdet på sitet er nogenlunde fastlagt. Ind i mellem blev der ordnet formalia som at få en nøgle og et adgangskort udleveret til Udviklingsparken.